De Profundis

Komponisten Svend Hvidtfelt Nielsen fik et oplæg fra "Undergrunden": Skriv en opera i det mindst mulige format. Og han løste opgaven: "De profundis" kan (næsten!) spilles i en telefonboks.

Oplægget - Henry Kuttners novelle "De Profundis" fra 1953 - er til gengæld stort: Er manden på scenen den eneste, der kan afværge verdens undergang – eller er han bare kugleskør? Publikum må tage chancen. Men i løbet af forestillingen kommer han så tæt på dem, at verdens undergang næsten bliver en biting...
DETTE ER IKKE EN BØRNEOPERA!
Der var en gang, hvor en ny dansk opera var en sjældenhed.
Sådan er det – heldigvis! – ikke mere. Både de små og de store operahuse i landet spiller gerne ny dansk opera – der er døgnfluer imellem (sådan har det altid været), men til gengæld ligger der vist ikke ret mange mesterværker og samler støv i komponisternes skrivebordsskuffe længere.
Men selv i dette brogede billede stikker "De Profundis" ud. Den er helt sin egen!
Genremæssigt bruger operaen en af de mest klassiske – og mest misbrugte – operakonventioner: Det er en "vanvidsscene". - Men et vanvid, der ligner normalitet så meget, at alle klicheer bliver ubrugelige.
Musikalsk søger operaen helt tilbage til sit allerdybeste problem: Hvorfor synge, hvorfor ikke bare tale? – Men balancen mellem sang og tale i denne opera er helt ny og uventet, og det computergenerede akkompagnement er ikke bare lydeffekter, men et struktureret modspil til sangeren, der skaber et helt nyt musikdramatisk univers.
(Eller sagt på menneskesprog: Der er rigtig meget mening i galskaben!)

Læs Henrik Friis' anmeldelse i Politiken

Læs her, hvad Frederikborgs Amts Avis anmelder Knud Cornelius skriver om De Profundis
Alder: Voksne • Varighed: ca 45 min.
Pladskrav: B: 4 m, D: 4 m, H: 2 m.
El: 220 V.
Opstillingstid: 30 min.
Mørklægning kræves
Medvirkende: Niels Pihl

Musik: Svend Hvidtfelt Nielsen
Tekst: Henry Kuttner, bearbejdet af Svend Hvidtfelt Nielsen
Instruktion: Jan Maagaard

Forestillingen er støttet af Kunstrådets musikdramatiske pulje.
Forestillingen støttes af Kunstrådet under ordningen "smalle forestillinger" i sæson 2010/11.
DET BETYDER ET MEGET BETYDELIGT TILSKUD TIL ARRANGØREN - KONTAKT OS OG HØR NÆRMERE!

Pressebillede kan downloades
her
Kuttners novelle "De Profundis" handler om – og fortælles af – et menneske, der muligvis er rablende gal. Eller måske er han det eneste menneske i verden der ved, at fremmede væsner er ved at overtage vores klode, forgifte vores hjerner og ødelægge vores civilisation? (I 1953, da novellen blev skrevet, var det vel en kliché. I dag kunne det måske forklare en hel del...)
Komponisten, og den medskabende instruktør Jan Maagaard, flytter focus derhen, hvor operaen har sin styrke: Det menneskelige. - Komponisten har selv formuleret det sådan i sit forord til partituret:
"En mand prøver at forklare og overbevise sit publikum om at han har været hjemsøgt af væsner fra andre verdner/dimensioner. Problemet er dog, at manden(/kvinden) er dybt sindssyg og som sindssyg i forvejen hallucinerer voldsomt.
Det er i hvert fald det ene problem….
Gennem forestillingen føres vi igennem hans lidelser og får bl.a. indblik i den uudsigelige ensomhed, der kommer når man er udelukket fra den normale verden af sit sind."