Undergrunden er en professionel dansk kammeropera, grundlagt i 1977. Klik her for at se mere om dens historie. Den ledes i dag stadig af de to sangere, som i sin tid startede den: Ægteparret Kaja og Niels Pihl.
HUN organiserer den store opsøgende børneopera-virksomhed.
HAN er kunstnerisk og administrativ leder, instruktør af de fleste forestillinger i repertoiret.
Undergrunden favner bredt: fra eksperimenterende nyopsætninger - over klassiske operaer og operetter (tit i radikale bearbejdelser) - til opera for børn.

Dukkeoperaerne har siden 1989 været en central del af teatrets repertoire. Med op mod 250 solgte forestillinger pr. sæson har de gjort det lille teater til landets største opera - i hvert fald målt i forestillingstal. Dukkeoperaernes musik kan være nykomponeret, eller der kan være tale om "gamle" operaer, som bearbejdes helt frit: de bliver forkortet og forenklet med respekt for, at et ungt publikums koncentrations- og abstraktionsevne (men ikke dets medskabende fantasi) er begrænset. Dukker af mange forskellige slags er et gennemgående element i forestillingerne. De bliver ført af operasangere, som giver dukkerne stemme "live" - kun akkompagnementet er båndindspillet. Sangerne bliver også selv en del af historien: som medvirkende, eller med afbrydelser, som holder børnenes koncentration fast, og skaber den nærkontakt med publikum, som er et af Undergrunden kendemærker.
Scenografierne er et kapitel for sig: enkle at transportere og stille op, men fulde af forvandlingsmuligheder og smukke, suggestive billedvirkninger. Hver enkelt forestilling er omhyggeligt tilpasset det valgte alderstrin. Der bliver lagt vægt på at både aldersbegrænsningen og det begrænsede publikumsantal overholdes.
Kontaktinfo mm. findes her